Cello

Celloen er det næst-dybeste instrument i strygerfamilien, og bliver i sammenspil brugt både som melodi- og basinstrument.

Celloen har siden barokken været populær, og der er skrevet et utal af stykker for dette smukke instrument.

Der bliver undervist efter Colourstrings-metoden http://www.colourstrings.fi, som benytter sig af et meget børnevenligt undervisningsmateriale, hvor der læres noder fra starten. Der bruges meget tid på at få en korrekt grundholdning indenfor den klassiske teknik. 

Vi vil spille alle genrer lige fra renæssance til Disney.

Musikskolen har sammenspilstilbud på flere niveauer og dermed også for dig!
Det sjoveste ved musik er jo at spille sammen.

Du kan leje et børneinstrument af musikskolen.

LærerJohanna Bolin
Undervisningssted: Musikarkivet Lejre

 

Johanna Bolin

  
Underviser i Cello og sammenspil

Jeg er uddannet fra musikkonservatoriet i København og har også videregående uddannelse fra École Normale de Musique de Paris, Frankrig. Efter 7 års konservatoriestudier for blandt andet Ingemar Brantelid, Morten Zeuthen, Toke Møldrup og Geneviève Teulieres-Sommer, er jeg nu aktiv som freelancemusiker i det danske og svenske musikliv. Jeg er blevet tildelt flere legater gennem tiderne, og i 2015 vandt jeg 2. Pris i DKDMs legatkonkurrence.

Jeg har i flere år undervist ved siden af mine studier, da undervisning for mig, betyder at jeg er nødt til at tænke over hvad det egentlig indebærer at lære et instrument. Hvad det er for evner som skal udvikles, og hvad der kræves for at lære noget nyt og også blive bedre til det. Jeg tror at den enkeltes elevs udvikling kommer fra den indre motivation til at ville lære noget, at blive bedre til noget, og med det: øve eleven til at udvikle sit eget kritiske tænkende. Jeg vil at alle cellister skal få mulighed for en så god celloteknisk og musikalsk grund som muligt for, at kunne beherske celloen til at lyde som det indre øre ønsker. Det skal være sjovt at spille musik, at kunne formidle noget med musikken, og med det ønsker jeg at eleverne får en så god grund, at de har lyst til at fortsat lade celloen følge dem gennem livet.
Jeg bruger colorstrings-metoden som udgangspunkt i min undervisning.