Stryger-sammenspil

Det sjoveste ved musik er jo at spille sammen! Derfor er det også afgørende for enhver strygerelev at spille sammen med andre.

Strygersammenspil for violiner og bratscher og cello. I bruger instrumentet og buen i små lege, hvor I lærer at holde rigtigt, ligesom I leger med rytmer og toner på basisniveau. I kommer også til at spille og synge kendte nye sange som udvikler jeres pulsfornemmelse og gehør.

Erfaringen viser, at de elever, som deltager i sammenspil eller orkester er mere motiverede, holder ved længere og får et bedre socialt liv i musikskolen.

Efterhånden kommer I til at spille flerstemmige stykker, og der arbejdes med klang, intonation og forskellige måder at stryge på.
Du får de grundlæggende redskaber til at spille i orkester. Der er undervisning 62 minutter hver uge.  

Lærer: Mette Vendelbo (violin og bratsch) og Johanna Bolin (Cello)
Undervisningssted: Musikarkivet Lejre

Mette Vendelbo

  
Underviser i bratsch og violin, strygersammenspil, Klassisk Sammenspil, Miniviolin, Skolehold og Kompagnon (musikundervisning i folkeskolen)
 
Jeg er færdiguddannet bratschist fra musikkonservatorierne i København og Århus. Jeg havde spillet violin over ti år, da jeg forelskede mig i bratschens smukke dybere klang og bestemte mig for at gøre "violinens storebror" til mit hovedinstrument og søge ind på konservatoriet.

Som en del af min uddannelse har jeg studeret et år på Hanns Eisler konservatoriet i Berlin og nu assisterer jeg af og til i de danske symfoniorkestre, og spiller kammermusik ved siden af.

Siden 2005 har jeg arbejdet med musikskoleundervisning, hvor jeg har udviklet min interesse for musikpædagogik - især for Kodalys ideer (do re mi), og det betyder meget for mig at kunne videregive glæden ved at spille musik.

Johanna Bolin

  
Underviser i Cello og sammenspil